Restemad: tolv måder at bruge gårsdagens mad på

En rest er sjældent et helt måltid, men to rester er det næsten altid. Her er de kombinationer, der virker.

Rester af kylling

1. Wraps med rå grøntsager og en dressing på yoghurt. Ti minutter.
2. Suppe: kog benene til fond, riv kødet i, tilsæt grøntsager og nudler.
3. Salat med kolde kartofler og en syrlig dressing.
4. Fyld i en æggekage sammen med det, der ellers står i køleskabet.

Rester af kartofler

5. Brasede kartofler med løg — kolde kartofler braser bedre end nykogte, fordi stivelsen har sat sig.
6. Kartoffelsalat med yoghurt, sennep og purløg.
7. Tilsæt dem en suppe de sidste fem minutter; de gør den mættende.

Rester af ris

8. Stegte ris med æg og grøntsager. Kolde ris er faktisk bedre end friske til det formål — de klumper ikke.
9. Risbowl med rå grøntsager og en dressing, koldt, direkte i madkassen.

Rester af grøntsager

10. Blend dem til suppe med bouillon og en kartoffel til at give konsistens.
11. Ovnbag dem ved 200 grader med olie og krydderier; de bliver til noget helt andet.
12. Frys dem i en pose, du samler til, og lav suppe når posen er fuld.

To regler, der gælder al genopvarmning

Varm helt igennem, ikke lunt. Maden skal være rygende varm hele vejen, ikke bare varm i kanten. Lunken mad er den ene tilstand, bakterier trives bedst i.

Varm kun én gang op. Tag den portion ud, du skal bruge, og lad resten blive koldt. Køler man den samme ret ned og varmer den op igen tre gange, går der lang tid i risikozonen.

Kogte ris kræver særlig opmærksomhed

Kogte ris skal køles ned inden for en time og bruges inden for to dage. Det skyldes en bakterie, der kan overleve kogningen som sporer og formere sig, mens risene står og bliver lunkne. Læs mere under holdbarhed i køleskab.

Hvad kan ikke reddes?

Bladsalat med dressing på, stegte sprøde ting og fisk fra i forgårs. Der er ingen teknik, der gør en blød salat sprød igen — den skal i stedet ende i en suppe eller på komposten.

Hvor tallene kommer fra

Alle næringstal i denne artikel er hentet fra Frida, Danmarks fødevaredatabase, udgivet af DTU Fødevareinstituttet. Vi bruger deklarationsværdierne — altså de tal, der svarer til en varedeklaration. Du kan læse mere om metoden på siden om næringsberegning.