Hvor længe holder maden i køleskabet?
Tabel over holdbarhed på rester, kød, fisk og grøntsager i køleskab og fryser — plus reglen om hurtig nedkøling.
Køleskabet skal stå på højst 5 grader. Er det varmere, gælder ingen af tallene herunder — og de fleste danske køleskabe står varmere, end ejeren tror.
Tilberedt mad og rester
| Mad | Køleskab | Fryser |
|---|---|---|
| Gryderetter og supper | 3–4 dage | 3 måneder |
| Kogte ris og pasta | 2 dage | 1 måned |
| Stegt kød | 3 dage | 2–3 måneder |
| Kogt kylling | 2–3 dage | 3 måneder |
| Tilberedt fisk | 1–2 dage | 2 måneder |
| Æggeretter | 2 dage | Egner sig ikke |
| Kogte grøntsager | 3 dage | 6 måneder |
Rå råvarer
| Råvare | Køleskab |
|---|---|
| Hakket kød | 1–2 dage |
| Kylling, rå | 1–2 dage |
| Fisk, fersk | 1 dag |
| Udskåret kød | 3–4 dage |
| Æg | 3–4 uger |
| Åbnet mælk | 3–4 dage |
Reglen, der betyder mest
Mad skal køles ned hurtigt, ikke langsomt. Fødevarestyrelsen anbefaler, at varm mad er nede på køleskabstemperatur inden for tre timer.
Sådan gør du det i praksis:
- Fordel maden i flade beholdere i stedet for én dyb gryde.
- Lad den stå med låget på klem, til dampen er væk.
- Sæt den i køleskabet, når den ikke længere damper — ikke når den er stuetemperatur.
En hel gryde suppe, der stilles på køkkenbordet til næste morgen, bruger flere timer i det temperaturområde, hvor bakterier vokser hurtigst. Det er den mest almindelige fejl.
Kogte ris fortjener en note
Kogte ris har kortere holdbarhed end de fleste rester, fordi Bacillus cereus kan overleve kogningen som sporer og formere sig, når risene står lunkne. Køl ris ned inden for en time, opbevar dem højst to dage, og varm dem godt igennem.
Hvornår skal man kassere?
Lugt og udseende fanger ikke alt, men de fanger meget. Er du i tvivl om noget, der har stået over grænsen, så kassér det. En portion mad er billigere end en madforgiftning.
Vil du undgå at stå med rester i første omgang, hjælper det at planlægge mængderne — se hvor meget ris, pasta og kartofler pr. person.
Hvor tallene kommer fra
Alle næringstal i denne artikel er hentet fra Frida, Danmarks fødevaredatabase, udgivet af DTU Fødevareinstituttet. Vi bruger deklarationsværdierne — altså de tal, der svarer til en varedeklaration. Du kan læse mere om metoden på siden om næringsberegning.
