Friske krydderurter: sådan holder de i to uger
Bløde og hårde krydderurter skal opbevares forskelligt. Med den rigtige metode holder persille og basilikum langt over en uge.
En pose persille koster få kroner og bliver alligevel oftest smidt ud halvbrugt. Det skyldes næsten altid, at bløde og hårde krydderurter behandles ens.
Del dem i to grupper
| Type | Eksempler | Metode | Holdbarhed |
|---|---|---|---|
| Bløde | Persille, koriander, dild, mynte | I vand som en buket, pose over, i køleskab | 10–14 dage |
| Hårde | Timian, rosmarin, salvie, oregano | I fugtigt køkkenrulle, i lukket boks, i køleskab | 2–3 uger |
| Undtagelse | Basilikum | I vand, men uden for køleskabet | 7–10 dage |
Sådan gør du med de bløde
- Skær en centimeter af stilkene, som når man sætter blomster i vand.
- Stil dem i et glas med to centimeter koldt vand.
- Sæt en frysepose løst hen over toppen.
- Stil glasset i køleskabet, og skift vandet hver anden eller tredje dag.
Posen er ikke pynt. Den holder på fugten, så bladene ikke tørrer ud i køleskabets tørre luft.
Basilikum skal ikke i køleskab
Basilikum er en varmekær plante, og under cirka 10 grader bliver bladene sorte i løbet af et døgn. Den skal stå i vand på køkkenbordet, gerne lyst, men ikke i direkte sol.
Det er den enkeltfejl, der koster flest basilikumbuketter.
Frys det, du ikke når at bruge
Hak urterne, fordel dem i en isterningebakke, dæk med olivenolie eller vand og frys.
- Olie til urter, der skal i en varm ret: timian, rosmarin, oregano, persille.
- Vand til urter, der skal bruges friske. De taber dog konsistens og egner sig kun til retter, hvor de alligevel koges med.
En isterning svarer nogenlunde til en spiseskefuld hakket urt, og den kan ryge direkte i gryden uden optøning.
Hvad kan du ikke fryse?
Bladene på basilikum, koriander og mynte mister både farve og duft ved frysning, hvis de skal bruges rå. Til pesto og gryderetter fungerer de fint — som pynt gør de ikke.
Har du persille i overskud, er en håndfuld i tomatsuppen eller chili con carne den nemmeste måde at bruge resten.
Hvor tallene kommer fra
Alle næringstal i denne artikel er hentet fra Frida, Danmarks fødevaredatabase, udgivet af DTU Fødevareinstituttet. Vi bruger deklarationsværdierne — altså de tal, der svarer til en varedeklaration. Du kan læse mere om metoden på siden om næringsberegning.
