Airfryer-tider: tabel for kylling, grøntsager og kartofler
Temperaturer og tider til de retter, en airfryer bruges mest til, med den ene regel der betyder mest for resultatet.
En airfryer er en lille varmluftovn med kraftig blæser. Derfor gælder de samme principper som i ovnen — bare hurtigere og med mindre plads.
Kylling
| Ret | Temperatur | Tid |
|---|---|---|
| Kyllingebryst, helt | 180 °C | 18–20 min. |
| Kyllingebryst, i tern | 200 °C | 10–12 min. |
| Kyllinglår med ben | 190 °C | 25–30 min. |
| Kyllingevinger | 200 °C | 20–24 min. |
Kylling er færdig ved en centrumtemperatur på 75 grader. Et stegetermometer er den eneste pålidelige måde at ramme det.
Kartofler og rodfrugter
| Ret | Temperatur | Tid |
|---|---|---|
| Kartoffelbåde | 200 °C | 20–25 min. |
| Pommes frites, friske | 200 °C | 15–18 min. |
| Kartofler, hele små | 200 °C | 25–30 min. |
| Gulerod og pastinak i stave | 190 °C | 18–22 min. |
| Rødbeder i tern | 190 °C | 25–30 min. |
Grøntsager
| Ret | Temperatur | Tid |
|---|---|---|
| Broccolibuketter | 190 °C | 8–10 min. |
| Blomkålsbuketter | 190 °C | 12–14 min. |
| Rosenkål, halverede | 190 °C | 12–15 min. |
| Peberfrugt i strimler | 190 °C | 10–12 min. |
| Champignon | 190 °C | 8–10 min. |
| Kikærter, afdryppede | 200 °C | 12–15 min. |
Den ene regel, der betyder mest
Fyld ikke kurven. Airfryeren virker, fordi luften kan cirkulere hele vejen rundt om maden. Ligger tingene i to lag, damper de i stedet for at blive sprøde — nøjagtig samme problem som en overfyldt bageplade.
Det er bedre at køre to hold end at proppe ét.
Skal man vende undervejs?
Ja, én gang på halvvejen for alt, der ligger fladt. Ryst kurven for små ting som kikærter og pommes frites.
Hvor meget olie?
En til to teskefulde til en fuld kurv er nok. Airfryeren har brug for en anelse fedtstof for at give farve, men den bruger langt mindre end en frituregryde eller en bageplade.
Skal kikærterne være sprøde, skal de være helt tørre først — samme princip som i meal prep med kikærter og grøntsager.
Hvor tallene kommer fra
Alle næringstal i denne artikel er hentet fra Frida, Danmarks fødevaredatabase, udgivet af DTU Fødevareinstituttet. Vi bruger deklarationsværdierne — altså de tal, der svarer til en varedeklaration. Du kan læse mere om metoden på siden om næringsberegning.
