Benyamin Mannan

Jeg begyndte på det her, fordi jeg blev træt af at slå en opskrift op og finde alt undtagen det, jeg ville vide. To danske madsider med tilsammen over 6.500 opskrifter har ikke ét eneste næringstal. De sider, der har tallene, koster en halv megabyte at åbne.

Så hver eneste ret på Hverdagens Køkken har fulde næringstal pr. portion, og tallene er regnet, ikke skønnet. Det foregår på samme måde hver gang: jeg skriver ingredienslisten med mængder i gram, og et script slår hver råvare op i DTU Fødevareinstituttets Frida, version 6.1, og lægger sammen. Rammer retten ikke det, jeg havde tænkt, retter jeg ingredienslisten — aldrig tallet. Det er den første af de syv regler, sitet er bygget efter, og den er den vigtigste.

Der er nogle ting, jeg ikke gør. Jeg giver ikke kostråd. Teksterne beskriver, hvad en ret indeholder, og hvordan tallet fremkommer; de anbefaler ikke en daglig mængde af noget, og de fortæller ikke nogen, hvad de bør spise. Jeg sætter ikke stjerner eller bedømmelser på opskrifterne, fordi der ikke findes nogen rigtige at vise. Og jeg opfinder ikke data: mangler et foto, en kilde eller en oplysning, står der, at den mangler.

Det gælder også fagligheden. Artiklerne om kaloriebehov, protein og energibalance er de mest følsomme på sitet, og de er endnu ikke gennemset af en fagperson. Jeg er datamatikerstuderende og udvikler, ikke diætist eller læge. Feltet til en fagperson står i skemaet og er tomt, og det står synligt på hver af de tre artikler, indtil der er en rigtig person at skrive ind. En opdigtet fagperson ville være værre end ingen.

Til gengæld kan du efterprøve alt det, der er tal. Metoden bag beregningen står åbent på Sådan regner vi, med kilden, afgrænsningerne og det, den ikke kan. Den redaktionelle linje og de fem ting, sitet ikke gør, står på siden om sitet.

Arbejder hos NBS.