Grøn julemad: Grønkål og pæresalat med mandarindressing


Til 4 personer

 

2 pærer i halve.

 

Syltelage

1 dl lagereddike

100 g sukker

1 dl vand

200 g grønkål

 

Dressing

4 mandariner

1 spsk honning

2 spsk jomfruolivenolie

 

Skær pærerne i halve med skræl, og fjern kernehuset. Kog lagen sammen, og læg pærerne i den varme lage. Lad dem trække i nogle timer. Skær dem derefter i supertynde strimler på langs.

Skræl mandarinerne, og skær dem i halve. Steg dem på en tør pande med skærefladen nedad, til de karamelliserer, det tager omkring 5 minutter. Pres derefter al saft ud af mandarinerne i en lille skål, og sæt den til side.

Pluk grønkålen i mindre stykker, og grill dem på begge sider på en grillpande.

Pisk mandarinsaft med honning og olivenolie, og vend grønkålen i dressingen.